Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen

Hverdagen i Stubbekøbing Børnehus


I hverdagen møder børnene ind til trygge og vante rammer og velkendte ansigter ved en imødekommende og rolig atmosfære.

Vi har en fast struktur og ramme gennem hele dagen, så det er tydeligt for børnene hvad de skal og hvad de voksne forventer af dem.
Dagen er delt op ift. modtagelse, overgange, samling i det større fællesskab med rim/remser og sange, og stuernes aktiviteter, hvor børnene er delt op i mindre grupper. Vi spiser frokost, sover, leger på legepladsen, spiser frugt og samles sidst på eftermiddagen.


De daglige rutiner har en central og medinddragende plads. Det betyder, at børnene er med til at hjælpe ved borddækning, oprydning m.m. Der er fokus på børnenes egne mestringsstrategier og succesoplevelser. Vi støtter og guider derfor børnene ved af og påklædning. Samtidig opfordres børnene til at hjælpe hinanden.


I de planlagte aktiviteter i mindre grupper, tages der afsæt i et overordnede emne, hvor de sprogstimulerende-, krop og bevægelses-, natur og science aktiviteter samt kreativitet indgår i ugens rytme.


Vi er nærværende overfor børnene, og deltagende i legen. Vi ser og handler på børnenes forskellige behov og initiativer. Vi er anerkendende og understøtter børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne med fokus på inddragelse af børnenes perspektiver og medbestemmelse.